Müslibar - opskrift på hjemmelavet müslibar

Få 4 gode opskrifter på hjemmelavet müslibar. Der er alt fra en müslibar med chokolade til en sund müslibar med frugt.

En knasende sprød og hjemmelavet müslibar er den ultimative eftermiddagssnack, når trætheden eller lækkersulten melder sig.

Se video: Müslibarer med nødder og friske figner

Forkæl børnene med en hjemmelavet müslibar i madpakken, og tag selv en hjemmelavet müslibar med i håndtasken! Her får du opskrift på fire varianter af müslibar.

Grundopskrift til hjemmelavet müslibar

Tid: 15 minutter. Bagetid: 20-25 minutter
Antal: 10-12 barer

• 100 g smør
• 80 g brun farin
• 1 spsk honning
• 250 g havregryn

1. Smelt smør, farin og honning i en gryde ved svag varme. Hæld havregrynene i en skål, og rør den smeltede smørblanding i.

2. Tænd ovnen på 180º. Beklæd en lille bradepande (20 x 25 cm) med bagepapir, og fordel dejen i formen.

3. Bag dejen i ovnen i 20-25 minutter. Afkøl, og skær ud i 10-12 passende stykker.

Opskrift på müslibar 1:


Med chokolade og kokos
• 10-12 færdigbagte müslibarer (følg grundopskriften)
• 150 g mørk chokolade, smeltet over vandbad
• 1½ dl kokosmel

Sådan gør du:
Smelt chokoladen over vandbad. Dyp powerbarerne i chokoladen, og drys straks med kokosmel.

Opskrift på müslibar 2:


Med banan
• 1 portion müslibar (grundopskrift)
• 1 moden banan
Sådan gør du: Mos bananen, og rør den i
grunddejen, før den bages.

Opskrift på müslibar 3:


Med nødder og tørret frugt
• 1 portion müslibar (grundopskrift)
• 2 spsk hasselnødder, hakkede
• 2 spsk tørrede tranebær
• 2 spsk tørrede dadler, hakkede

Sådan gør du:
Rør nødder, tranebær og dadler i grunddejen, før den bages.

Opskrift på müslibar 4:


Med ingefær og kerner
• 1 portion müslibar (grundopskrift)
• 2 tsk stødt ingefær
• 2 spsk græskarkerner

Sådan gør du:
Rør ingefær og græskarkerner i grunddejen, før den bages.

Lav sprøde knækbrød med sesamfrø og rosmarin

Få mere inspiration til mellemmåltider:


Yoghurt med friske
frugter og ahornsirup

Brydebrød
med honning og rug