Pund til pund-kage med rabarber

Supernem sommerkage

Tid: 35 minutter. Bagetid: 20-25 minutter.
Antal personer: 6
Princippet i en pund til pundkage er, at man bruger præcis samme mængde æg, smør, sukker og mel.

• 4 æg (ca. 275 g)
• 275 g blødt smør
• 275 g sukker
• 275 g hvedemel
• 275 g rabarber
Drys:
• ca. 2 spsk perlesukker

Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 200°. Vej æggene (med skal), og vej herefter resten af ingredienserne efter samme vægt.
2. Rør smør og sukker sammen. Tilsæt 1 æg ad gangen, mens du rører. Rør melet i.
3. Fordel dejen i en lille bradepande eller springform beklædt med bagepapir.
4. Rens rabarberne, og skær dem i ca. 2-3 cm lange stykker.
5. Tryk forsigtigt rabarberstykkerne ned i dejen. Drys med perlesukker, og bag kagen i ovnen i 20-25 minutter.

Tips: I stedet for rabarber kan du fx bruge pærer, æbler eller ferskner skåret i tykke både.

Prøv også:


Pandekager
med hjemmelavet
blåbærsyltetøj

Krus
med rosemotiv


Kræmmerhuse
med rabarbercreme