Rabarberkompot

Kølig og frisk dessert

Tid dagen i forvejen: 35 minutter
Tid på selve dagen: 5 minutter
Antal personer: 6

Rabarberkompot:
• 600 g rabarber
• 250 g sukker

Tilbehør:
• 1 l god vaniljeis
• 12 biscotti (italienske småkager)

Dagen i forvejen:
1. Rabarberkompot: Tænd ovnen pa 200°. Rens rabarberne under koldt vand, og skær urenheder væk med en lille skarp kniv. Skær rabarberne i 3 cm lange stykker, som lægges i et ovnfad og dækkes med sukker.

2. Bag rabarberne i ovnen i ca. 20 minutter, til de er møre. Rør endelig ikke i dem, da de så vil trævle. Lad rabarberkompotten køle helt af i køleskabet natten over.

På selve dagen:
1. Tag vaniljeisen ud af fryseren, ca. 20 minutter, før desserten skal serveres.

2. Knus biscottierne mellemfint.

3. Fordel rabarberkompotten i 6 dessertglas. Lag iskugler i glassene, og pynt med de knuste biscotti.

Tips: Når biscottierne skal knuses, kan du gøre det i en morter. Eller du kan lægge biscottierne i en frysepose og knuse dem med en kagerulle.