dessert

Favoritter

Flere opskrifter

Jordbærsmoothie
Ice cappuccino
Icecream soda
Jordbær tiramisu

Sider

Dejlige desserter – noget for hver en smag!

Der er intet bedre end desserter. De smager fantastisk og sætter prikken over i’et efter et godt måltid. Vi har samlet alle vores bedste opskrifter på desserter her på siden. Kig dem igennem, og bliv inspireret.

Desserter kommer i et væld af varianter. Man kan for alvor sige, at der findes desserter for hver en smag, og til hver en lejlighed. De mest almindelige former for desserter i Danmark er nok kage, is, kiks, frugt, crème brûlée og tærte. Desserter kan dog i virkeligheden være alt man spiser efter aftensmaden – et ostebord kan for eksempel sagtens fungere som en dessert.

Desserter serveres meget ofte ved festlige lejligheder. Her er det normalt at lave en kage, for eksempel en chokoladekage, småkager eller lagkage. Skal du have noget sødt til kaffen kan et stykke tærte være fantastisk. Og har du netop overstået et tungt aftensmåltid, kan en lækker, let frugtdessert være lige det du mangler.

Desserter til alle årstider

Mange populære desserter er afhængige af årstidernes gang. Om vinteren spiser vi typisk juledesserter som risengrød, brunkager og konfekt, eller andre tunge dessertretter. Efterhånden som det bliver sommer bliver især retter med bær populære. Når sommeren står på sit højeste er der intet bedre end en dejlig, kølig is. Om efteråret ser man meget ofte retter med æbler som æbletærte eller æblekage.

Sunde desserter

Hvad er bedre end en sund dessert? De smager lækkert, og du kan spise dem med god samvittighed. Alle desserter kan i virkeligheden gøres sunde ved at skrue ned på fedt- og sukkerindholdet. Mange af de virkelig sunde desserter indeholder frugter eller bær. De er søde, friske og saftige, og mindsker derfor behovet for andre sødemidler. Prøv for eksempel en frugtsalat med bærkompot.  Smoothies er en anden sund form for dessert – se vores lækre, friske jordbærsmoothie.