Fransk løgsuppe med hvidvin og ostebrød

En delikat suppe, der er enkel og hurtig at lave

Opskrift på fransk løgsuppe med hvidvin og ostebrød

Hvis du er vild med hvidløg, kan du blande 5-6 finthakkede hvidløgsfed med løgene i gryden under trin 1 i opskriften.

Tid: 30 minutter
Koge- og ovntid: 1 time og 25 minutter
Antal personer: 4-6

• 1 kg løg
• 25 g smør
• 1 tsk. salt
• 1 tsk. sukker
• 3 spsk. hvedemel
• 1,8 l vand
• 3 terninger oksebouillon
• 2 dl hvidvin
• 1 spsk. cognac (kan udelades)
• salt og friskkværnet peber
• ca. 3 spsk. friske timianblade

Ostebrød
• 4-6 skiver landbrød uden skorpe
• 4 dl revet gruyèreost

1. Pil løgene, og skær dem i tynde skiver. Svits dem i smør i en gryde ved svag varme i ca. 15 minutter, til de er bløde og blanke.

2. Drys salt og sukker over løgene. Skru lidt op for varmen, læg låg på gryden, og lad løgene småsimre i ½ time. Rør en gang imellem, og pas på, at løgene ikke brænder på.

3. Tilsæt mel, og bland det godt sammen med løgene. Tilsæt vand, bouillonterninger og hvidvin, og lad suppen småkoge under låg i 30 minutter. Fjern skum fra overfladen med en ske. 4. Tilsæt cognac, salt, peber og timian efter smag. Hæld suppen i ildfaste portionsskåle.

5. Ostebrød: Læg en skive brød oven på hver portion suppe, og drys med revet ost.

6. Sæt de fyldte suppeskåle i en varm ovn, og tænd for ovnens grillfunktion. Når osten er smukt gylden, er suppen klar til servering

Tip: Du kan også gratinere ostebrødene i ovnen og lægge dem i bunden af skålene, før du øser suppen op.

Se også:

Karrysuppe med fersken Jordstoksuppe
Karrysuppe
med ferskner
og rejer
Krydret tomat-
suppe med
ostegratineret
flute
Jordskokke-
suppe med
sprød serano-
skinke