Kyllingebryst a la saltimbocca

Smagfuld og sprød kylling

Tid: 15 minutter. Ovntid: 25 minutter.
Antal personer: 6
Kylling kan alle lide, og når det lyse kød fyldes med salt parmaskinke og mild ost, præsenterer det sig ekstra flot på fadet.

• 6 skiver parmaskinke
• 6 kyllingebrystfileter
• 6 skiver emmentaler
• 1 bundt salvie
• 6 tandstikkere
• salt og friskkværnet peber
• olivenolie

Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 200°. Læg 1 skive parmaskinke på bagsiden af hver kyllingefilet. Læg 1 skive emmentaler og 1 salvieblad oven på skinken.
2. Fold kyllingefileterne på midten omkring skinke og ost, og luk hvert stykke kød med en tandstikker. Krydr med salt og peber.
3. Dryp de fyldte kyllingefileter med lidt olie, og steg dem i ovnen i ca. 25 minutter, til de er gyldne og gennemstegte. Skær hver kyllingefilet i 2-3 tykke skiver, og fjern tandstikkerne. Server dem på et fad med skærefladen opad, og pynt med salvieblade.

Prøv også:


Kalkun i baconsvøb
med salvie
og rodfrugtsalat


Bakkekurv-sæt


Ovnbagt fisk
med bacon
og oregano