Kylling i fad med spinat og porre

På cremet bund af spinat og porre, der giver en velsmagende sauce.

Tid: 25 minutter
Ovntid: 25 minutter
Antal personer: 2

Kylling i fad:
• 100 g babyspinat
• 2-3 porrer
• 2 spsk olivenolie
• 1 dl hvidvin
• 2 dl madlavningsfløde (15 % eller 18 %)
• salt og friskkværnet peber
• 2 stk kyllingebryst
• 1 tsk tørret estragon
• 50 g chorizopølse
• 1 pose mandelsplitter

Tilbehør:
• 200 g ris

1. Tænd ovnen på 220°. Skyl spinaten, lad den dryppe godt af, og læg den i et smurt ovnfad.

2. Rens porrerne, og skær dem i tynde skiver. Svits dem i olivenolie på en varm pande. Tilsæt hvidvin og fl øde, og kog blandingen op. Smag til med salt og peber. Læg blandingen i fadet oven på spinaten.

3. Halver kyllingebrysterne på langs, og brun dem på panden på begge sider. Krydr med tørret estragon, salt og peber, og læg dem oven på porreblandingen i fadet. Skær chorizopølsen i tynde skiver, og fordel dem over retten sammen med mandelsplitterne.

4. Sæt fadet i ovnen i ca. 25 minutter.

5. Kog risene i letsaltet vand efter anvisningen på pakken.

6. Server kyllingeretten direkte fra fadet, og byd kogte ris til.

Læs også:
Kokoskylling i grøn squash
Stegt kylling med gulerodsfettuccini
Vaniljestegt kylling med grøn couscous- Isabellas.dk