Thaifiskefrikadeller med grønne ris

De traditionelle fskefrikadeller er her piftet op med chili og citrongræs til en anderledes asiatisk udgave.

Det er vigtigt, at fiskekødet kun blendes kortvarigt, til det er lige netop findelt. Ellers mister farsen evnen til at binde væsken, og fiskefrikadellerne bliver tørre.

Prøv også: Rispapirruller med oksekød, mango og agurk

Sambal oelek er en stærk rød chilipasta, som kan købes på glas i de fleste større supermarkeder.

Tid: 40 minutter. Antal personer: 4

Thaifiskefrikadeller:
• 300 g torsk
• 200 g laks
• 1 æg
• 1½ dl mælk
• 1 dåse krabbekød
(120 g i drænet vægt)
• 1 rødløg
• 1 fed hvidløg
• 2 stilke citrongræs
• 1 tsk sambal oelek
• 1 spsk fiskesauce
• rapsolie til stegning

Grønne ris:
• 500 g ris, fx jasminris
• 1 snackpeberfrugt
• ½ agurk
• 1 rødløg
• 1 bundt frisk koriander

Til servering:
• 1 limefrugt

Prøv også: Kæmperejer i kokosmælk med sukkerærter og forårsløg

1.
Thaifiskefrikadeller: Hak fiskekødet groft. Blend det til fars i en foodprocessor. Blend ikke længere tid end højst nødvendigt! Tilsæt æg og mælk, og blend lidt mere. Hæld farsen over i en skål, og rør krabbekødet i.

2.
Pil rødløg og hvidløg, og hak det fint. Fjern de yderste blade fra citrongræsset, og hak stilkene fint. Rør rødløg, hvidløg, citrongræs, sambal oelek og fiskesauce i farsen.

3.
Form fiskefrikadeller med en ske, og steg dem i rigeligt olie på en pande i 4-5 minutter på hver side. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.

4.
Grønne ris: Kog ris efter pakkens anvisning. Skær peberfrugt i strimler. Halver agurken, fjern kernerne, og skær den i skiver. Pil rødløget, og snit det fint. Bland ris, peberfrugt, agurk, rødløg og plukket koriander.

5.
Servér fiskefrikadellerne med den grønne ris og limefrugt skåret i både.

Prøv også:

Hjemmelavede
Tarteletter

Blå skål
Med Prikker

Laks og hummehaler
med ovnbagte
rødbeder og
peberroscreme