Hvidvinsmarineret rødfisk med tomat, porrer og urter

Når frisk fisk marineres i mange timer i vin og urter, får det fine fiskekød en lidt fastere struktur og en dejlig smag.

Tid: 30 minutter. Marinering: Ca. 6 timer.
Antal personer: 6

• 400-500 g filet af rødfisk (med skind, men uden skæl)

Vinmarinade:
• 2 skalotteløg
• 1 fed hvidløg
• 1 dl hvidvin
• ½ dl hvidvinseddike
• 1 dl olivenolie
• 3 dl vand
• ½ bundt estragon
• ½ bundt kørvel
• 4 hvide peberkorn

Tilbehør:
• 3 porrer
• 9 cherrytomater
• ¼ bundt dild
• ¼ bundt estragon
• ½ bundt purløg
• godt brød

1. Tænd ovnen på 160°.

2. Vinmarinade: Pil skalotteløgene, og skær dem i halve. Pil hvidløget, og fl æk det. Bland alle ingredienser til marinaden sammen, og hæld den i en plastikbeholder med låg.

3. Skær fi sken i 6 lige store stykker. Læg dem i et smurt ovnfad, og bag dem i ovnen i ca. 5 minutter. Dup fi skestykkerne tørre med et stykke køkkenrulle, og læg dem ned i marinaden i plastikbeholderen. Sæt beholderen i køleskabet i mindst 6 timer.

4. Rens porrerne, og skær top og bund af. Kog porrerne møre i letsaltet vand i 5-7 minutter. Hæld dem i en sigte, og overhæld dem med koldt vand fra hanen, så de afkøles hurtigt og bevarer farve og bid. Skær dem derefter i 2 cm lange skiver på skrå.

5. Skyl tomaterne, og skær dem i halve. Pluk krydderurterne.

6. Servering: Fordel porrer og tomater langs kanten af 6 tallerkener, og læg et stykke marineret rødfisk i midten. Hæld 2 spsk af vinmarinaden over hver anretning, og pynt med krydderurterne. Server med lidt brød til.

Tips: De fleste fisk kan bruges til denne ret. Hvis du rigtigt vil flotte dig, kan du erstatte rødfisk med rokkevinge.

Læs også:
Hellefisk i hvidvin