onsdag 15.8.12 - Af Marie Melchior, Foto: Betina Hastoft
Tid: 25 minutter. Antal personer: 6 De fine portionsanretninger ser meget indbydende ud og tager kun kort tid at tilberede. Denne salat med melon på spyd ser altså ekstra fornem ud, men er heldigvis nem at lave. Bare følg den nemme opskrift trin for trin.Minitærter med gedeost: • 1 rulle færdig tærtedej • 1 spsk smør • 1 spsk olie • 1 rulle frisk gedeost (200 g) • 1 tsk paprika Melon på spyd: • 1 lille melon (fx cantaloup) • 6 skiver parmaskinke Figensalat: • 1 bakke rucolasalat • 6 friske figner • 6 spsk olivenolie • 3 spsk æbleeddikeOpskrift på salat med melon på spyd, mintærter og friske figner:1. Minitærter med gedeost: Rul tærtedejen ud på køkkenbordet, og udstik den i 6 lige store cirkler (brug en rund udstikkerform eller en lille skål, som du vender på hovedet). 2. Steg dejcirklerne sprøde i smør og olie på en pande i 3-4 minutter på hver side. 3. Skær gedeost i tynde skiver. Læg dem på de varme dejcirkler, og drys med lidt paprika. 4. Melon på spyd: Halver melonen, og fjern kernerne. Skær melonen i små tern, eller lav små melonkugler med et parisiennejern. Sæt melonstykkerne på spyd sammen med en skive parmaskinke. 5. Figensalat: Skyl og tør rucolaen, og fordel den på 6 tallerkener. Skyl fignerne, skær dem i både, og fordel dem oven på rucolaen. 6. Rør olivenolie og æbleeddike sammen til en dressing, og dryp dressingen over salaten. 7. Anretning: Læg en minitærte med gedeost i midten af hver tallerken oven på rucolaen. Læg et melonspyd i kanten af hver tallerken. Så har du en dejlig salat med melon på spyd, minitærter med gedeost samt friske figner. Velbekomme!GÆSTEMENU UDEN STRESSLav hele gæstemenuen, hvor der er tid til at slappe af og hygge sig med gæsterne. For gæster inviterer man jo, for at man kan hygge sig sammen omkring bordet. Og så nytter det jo ikk en noget, at man kører sig selv helt træt i køkkent.