Madel-tomat-salat
Sprød og frisk salat
mandag 19.9.11
- Af Marie Melchior. Foto: Jakob Helbig.
Tid: 25 minutter. Antal personer: 6
Ristning fremhæver mandlernes smag, farve og sprødhed, og det er særligt godt, når man som her bruger mandlerne som det sprøde indslag i en frisk salat.
• 200 g mandler
• 600 g daddeltomater
• 1 bundt bredbladet persille
• 1 bundt basilikum
• 1 bundt purløg
Balsamicodressing:
• 2 spsk rød balsamicoeddike
• 6 spsk olivenolie
• salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 200°.
2. Læg mandlerne i en lille bradepande (de skal ikke smuttes), og rist dem 8-10 minutter i ovnen. Lad dem afkøle, og hak dem groft.
3. Skyl tomaterne, og skær dem i halve. Læg dem i et stort fad. Hak persille, basilikum og purløg groft, og bland det med de halverede tomater i fadet. Drys mandlerne over.
4. Balsamicodressing: Rør balsamicoeddike med olivenolie, og krydr med salt og peber. Fordel dressingen over salaten.
Prøv også: