Tabouleh med friske krydderurter og citron
Til hverdag og til fest
mandag 12.9.11
- Af Af Christine Bille Nielsen. Foto: Jakob Helbig
Tid: 25 minutter. Antal personer: 4 (som tilbehør)
Tabouleh er en fyldig og frisk salat med grøntsager, masser af krydderurter og kold bulgur eller couscous. Spis retten med lunede pitabrød og hummus, og udvid det evt. til et helt festmåltid ved også at servere falaffel, grillet kød eller fisk, lammekoteletter eller gode, krydrede pølser og en lækker hvidløg-yoghurt-dressing.
• 1 bundt bredbladet persille
• 1 stor håndfuld mynte
• 1 stor håndfuld frisk koriander
• 3 tomater
• 1 stort rødløg
• 300 g kogt kold bulgur eller couscous
• 3 spsk olivenolie
• saft fra ½-1 citron
• salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
1. Skyl og tør persillen grundigt uden at plukke den først. Hak persilleblade og -stilke fint, det hele skal bruges! Hak mynte og koriander groft.
2. Skyl tomaterne, og skær dem i meget små tern. Pil rødløget, og hak det helt fint.
3. Bland alle de hakkede krydderurter med løg, tomater, bulgur (eller couscous) og olivenolie. Smag til med friskpresset citronsaft, salt og peber.
Tips: Hvis du laver opskriften fra bunden, skal du bruge ca. 125 g bulgur eller couscous. Kog det efter anvisningen på pakken.
Prøv også: