Gulerødder med oliven, parmesan og honningdressing
En nem sensommersalat
torsdag 18.8.11
- Af Marie Melchior. Foto: Betina Hastoft/Linnea Press.
Tid: 30 minutter. Antal personer: 6
En sprød gulerodssalat med flotte farvekontraster lyser op på bordet.
• 500 g gulerødder
• 50 g parmesanost
• 1 bundt koriander
• 4 spsk små sorte oliven
Honningdressing:
• 1 spsk honning
• 2 spsk æbleeddike
• 6 spsk olivenolie
• salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
1. Skræl gulerødderne, og skær dem i mindre stykker på skrå. Læg dem på et fad.
2. Høvl parmesanen i fine spåner (brug fx en skrællekniv), og drys dem over gulerødderne. Pynt med korianderblade og oliven.
3. Honningvinaigrette: Rør honning, æbleeddike og olivenolie sammen. Smag til med salt og friskkværnet peber. Hæld dressingen over salaten, og server.
Tips: Dressingen kan blandes sammen i god tid, men vent gerne med at hælde den over salaten, til umiddelbart før den skal serveres. Så vil den præsentere sig mest frisk og indbydende.
Prøv også: