mandag 16.2.09 - Af Af Camilla Biesbjerg Mikkelsen. Foto: Jes Buusmann.
En god, gammel klassiker med mange variationsmuligheder.
Tid: 30 minutterAntal personer: 2
Brændende kærlighed:• 500 g kartofler• 1 pakke bacon i skiver• 1 rødløg• 2 tsk olie• 1 rødt æble• 20 g frisk ingefær• 2 spsk vand• 1 spsk smør• 1 dl skummetmælk• salt og friskkværnet peber
Tilbehør:• hakket persille• syltede rødbeder fra glas1. Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker, og kog dem møre i usaltet vand i 15-20 minutter.
2. Skær baconskiverne i mindre stykker. Pil rødløget, og hak det fint. Rist bacon og løg på en pande i en smule olie.
3. Skær æblet i tynde både, lad skrællen sidde på. Skræl ingefærstykket, og snit det ganske fint. Kom æble og ingefær på panden sammen med bacon og løg. Tilsæt 2 spsk vand, og lad det stege i 2 minutter.
4. Hæld vandet fra kartoflerne, og mos kartoflerne let med en gaffel. Tilsæt smør, mælk, salt og peber, og pisk med en elpisker, tilmosen er jævn.
5. Hæld baconblandingen over kartoffelmosen, drys med hakket persille, og server rødbeder til.
Tips:Halvdelen af kartoflerne kan udskiftes med knoldselleri eller pastinak. Lad rodfrugten koge med i gryden, og mos den sammen med kartoflerne.Læs også:Pasta med laks og rucolapestoDelikat dessertsandwich