tirsdag 10.8.10 - Af Camilla Biesbjerg Mikkelsen. Foto: Betina Hastoft.
Bønner fra dåse er rige på protein og mætter godt – og så er de samtidig billige.
Tid: 35 minutter. Antal personer: 2Bønnesuppe:• 75 g chorizopølse• 1 løg• 3 gulerødder• ½ knoldselleri• 1 porre• 2 spsk olie til stegning• 1 tsk tomatpuré• 1 l grøntsagsbouillon• 1 dåse hvide bønner (400 g)• salt og friskkværnet peberTilbehør:• flute1. Skær chorizopølsen i ½ cm tykke skiver, og steg dem kort på en tør pande, til de er sprøde og har fået lidt farve. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle på en tallerken.2. Pil løget, og hak det fint. Skræl gulerødder og selleri, og skær begge dele i små tern. Rens porren, og skær den i skiver.3. Opvarm olien i en stor gryde ved middel varme, og svits løg, gulerødder, selleri og porre let, uden at det tager farve.4. Tilsæt tomatpuré, og vend godt rundt i gryden med en røreske. Tilsæt bouillon, og lad gryden småkoge i 10 minutter.5. Åbn dåsen med hvide bønner, og hæld væden fra. Skyl bønnerne i koldt vand, og lad dem dryppe af i en si. Bland bønnerne og de stegte chorizoskiver i suppen, og varm den godt igennem.6. Smag suppen til med salt og peber, og server med flute.Tips: Hvide bønner kan købes forkogte på dåse. Vælg selv, om du vil bruge butter beans eller cannellinobønner.Prøv også disse lækre retter med chorizo: