Kalvegryde med gulerødder og blomkål
En god gryderet der kun bliver bedre af at stå i kølseskabet
torsdag 26.4.12
- Af Camilla Biesbjerg Mikkelsen. Foto: Jakob Helbig
Tid: 30 minutter. Kogetid: 2 timer. Antal personer: 4
Med en gryderet er det nemt lige at opvarme en enkelt portion i mikroovnen eller i en kasserolle. Denne kalvegryde kan med fordel tilberedes dagen i forvejen og opbevares i køleskabet, det bliver smagen faktisk kun bedre af.
• 1 kg kalvetykkam
• 2-3 spsk olie til stegning, fx rapskimolie
• 3-4 gulerødder
• ½ blomkålshoved
• 2 løg
• 2-3 kviste timian
• 2 laurbærblad
• 8 dl grøntsagsbouillon
• 1 dåse flåede tomater
• salt og friskkværnet peber
Til servering:
• godt brød
1. Skær kødet i store tern på ca. 5 x 5 cm. Varm lidt olie op i en gryde, og brun kødet på alle sider lidt ad gangen. Tag kødet op, efterhånden som det er brunet, og læg det til side i en skål.
2. Skræl gulerødderne, og skær dem i store stykker. Rens blomkålen, og skær den i mindre buketter. Pil løgene, og skær dem i grove både.
3. Opvarm lidt mere olie i gryden. Svits løg, gulerødder og blomkål let sammen med timiankviste og laurbærblade. Tilsæt kød og grøntsagsbouillon.
4. Læg låg på gryden, og lad retten simre svagt i 2 timer, til kødet er mørt. Tilsæt flåede tomater, et kvarter før retten er færdig.
5. Smag gryderetten til med salt og peber, og server med godt brød.
Prøv også: