Tid: 40 minutter.
Ovntid: 55 minutter.
Antal personer: 4

Champignoner, skøn italiensk parmaskinke og fintrevet parmesanost gør farsbrødet til en fyldig og mættende middag. Server en luftig kartoffelmos til, gerne krydret med soltørrede tomater og friske krydderurter som fx persille, basilikum eller timian.

Fars:
• 100 g champignoner
• ½ løg
• 1 fed hvidløg
• smør til stegning
• 80 g parmaskinke i skiver
• ½ dl rasp
• 2 dl mælk
• 1 dl friskrevet parmesanost
• 500 g hakket oksekød
• 1 æg
• ¾ tsk salt og lidt friskkværnet peber

Pensling:
• 1 spsk olivenolie
• ½ spsk tomatpuré

Sådan gør du:
1.
Skyl, pil og hak champignoner, løg og hvidløg. Steg det hele i smør på en pande, til væsken er kogt ind.
2. Skær parmaskinken i små stykker, og bland dem i løg- og svampeblandingen. Lad blandingen køle af. 
3. Bland rasp og mælk, og lad det trække i ca. 10 minutter.
4. Ælt alle ingredienser til farsen grundigt sammen i en skål til en jævn og smidig fars. Lad gerne farsen hvile 15 minutter i køleskab.
5. Tænd ovnen på 250°. Form farsen til et brød, og læg det i et smurt, ovnfast fad.
6. Pensling: Bland olivenolie og tomatpuré, og pensl farsbrødet med denne blanding.
7. Sæt fadet i midten af ovnen, og lad farsbrødet stege i 15 minutter ved 250°. Skru ned til 175°, og lad farsbrødet stege i yderligere 40 minutter.

Tips: I stedet for kartoffelmos kan du servere godt brød og en sprød grøn salatblanding til farsbrødet. Eller kogte kartofler og salat.





Prøv også:

Kalveculotte med rosmarin og hvidløg

Frikadeller med julekrydderier

Græsk farsbrød med feta

Kalveculotte med
rosmarin og hvidløg

Frikadeller med julekrydderier







Få et godt tilbud på et abonnement til Magasinet Mad! - Klik Her!


Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk