mandag 16.2.09 - Af Af Camilla Biesbjerg Mikkelsen. Foto: Jes Buusmann.
Appelsinsalat giver et frisk modstykke til lammekød.
Tid: 25 minutterAntal personer: 2
Lammebøffer:• 4 lammebøffer• 1 spsk olivenolie• salt og friskkværnet peber
Appelsinsalat:• 2 appelsiner• ½ rødløg• 1 spsk hakket bredbladet persille• 2 tsk olivenolie• friskkværnet peber• 50 g soltørrede tranebær• 50 g ristede græskarkerner
Myntekartofler:• 500 g kartofler• 2 spsk hakkede mynteblade• friskkværnet peber
1. Myntekartofler: Skræl kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand i ca. 20 minutter. Hak myntebladene, og sæt dem til side.
2. Appelsinsalat: Pil appelsinerne, fjern også hele den hvide hinde. Skær appelsinerne i tynde skiver, og læg dem på et fad. Opsaml den saft, som løber fra appelsinerne, når de skæres. Hak det halve rødløg og persillen fint. Drys det over appelsinskiverne, og dryp med den opsamlede appelsinsaft og olivenolie. Kværn lidt peber over salaten, og drys med tranebær og græskarkerner.
3. Lammebøffer: Steg lammebøfferne i olivenolie på en pande i ca. 5 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
4. Drys de hakkede mynteblade over de kogte kartofler. Krydr med lidt friskkværnet peber, og server kartoflerne til lammebøfferne med appelsinsalaten som tilbehør.
Tips:Både appelsinsalaten og kartoflerne kan drysses med andre krydderurter. Prøv fx at drysse hakket koriander over appelsinsalaten.