Tid: 40 minutter. Ovntid: 25 minutter.
Antal personer: 4
Tarteletter med hønsekød og hvide dåseasparges har fået en renæssance, men her får de et twist med fyld af bouillonkogt kylling og friske grønne asparges. Giv gerne grøn salat til.

Kyllingetarteletter:
• 12 muffinforme af metal eller
silikone
• olivenolie til formene
• 2 ruller butterdej (fra køl)
• 2 kyllingebrystfileter
• 4 dl hønsebouillon (lavet af
bouillonterninger)
• 1½ bundt grønne asparges
• 1 skalotteløg
• 2½ dl piskefløde
• 3 æg
• salt og friskkværnet peber
Pynt:
• friske krydderurter (dild og
kørvel)

Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 200°. Smør muffinformene med olie.
2. Kyllingetarteletter: Skær butterdejen ud i 12 firkanter. Fordel butterdejsstykkerne i formene. Tryk dejen let ned, så det ligner små skåle med høje kanter.
3. Læg kyllingebrystfileterne i en gryde, hæld bouillon over, og bring bouillonen i kog. Lad det koge i ca. 15 minutter. Sluk for varmen, og lad kyllingekødet ligge i bouillonen i 5 minutter. Tag kødet op, og pluk eller skær det i mindre stykker.
4. Skyl aspargeserne, og bræk den nederste træede ende af. Skær aspargeserne i små stykker. Pil skalotteløget, og hak det fint.
5. Pisk piskefløde, æg, salt og peber sammen. Fordel kylling, asparges og skalotteløg i de 12 forme, og hæld flødeblandingen over. Bag tarteletterne i ovnen i ca. 25 minutter, til æggeblandingen føles fast.
6. Pynt: Drys hver tartelet med rester af de friske krydderurter, du har tilbage fra ugens løb (dild og kørvel), og server 3 tarteletter pr. person.

Tips: Er der tarteletter tilovers, kan de sagtens spises kolde dagen efter.

Prøv også:

Kalkun i baconsvøb
med salvie
og rodfrugtsalat
 

 

 

Oval metalbakke
fra Ib Laursen

Appelsinmarineret
kyllingebryst
med kartoffel-ærte-puré


 

 

Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk