fredag 13.2.09 - Af Camilla Biesbjerg Mikkelsen. Foto: Jes Buusmann
Har du ingen blender, kan du lave en grovere basilikumcreme ved at hakke basilikum og foråsløg fint og blande med de øvrige ingredienser.
Tid: 35 minutterAntal personer: 2
Kyllingebryst med kartoffel-asparges-salat:• 500 g nye kartofler• 2 stk kyllingebryst• 1 bundt grønne asparges• salt og friskkværnet peber• 250 g cherry- eller blommetomater
Basilikumcreme:• 1 potte frisk basilikum• 1 dl cremefraiche 9 %• 2 forårsløg• 1 spsk citronsaft• salt og friskkværnet peber
1. Skrub kartoflerne, og kog dem med skræl i letsaltet vand i kun 10 minutter.
2. Bræk den nederste, træede ende af aspargeserne, og del hver asparges i 3 stykker. Læg aspargeserne ned til kartoflerne i gryden, sluk for varmen, og lad gryden stå med låg på i 5 minutter, så bade kartofler og asparges får lov at blive møre.
3. Krydr kyllingebrysterne med salt og peber, og steg dem på en (grill)pande i ca. 7 minutter på begge sider, til de er gennemstegte.
4. Basilikumcreme: Kom basilikum, cremefraiche og finthakket forårslog i en blender, og blend det til en glat, grøn creme. Smag til med citronsaft, salt og peber.
5. Hæld vandet fra kartofler og asparges, og lad dem dryppe godt af. Vend kartofler og asparges med lidt af basilikumcremen, og server med stegt kyllingebryst og cherrytomater. Server resten af basilikumcremen ved siden af i en skål.
Tips: Kyllingebryst kan udskiftes med andet lyst kød, fx kalkunbryst, skinkeschnitzel eller svinekotelet. Læs også:Kylling i colaFyldte kyllingefileter