tirsdag 27.4.10 - Af Camilla Biesbjerg Mikkelsen. Foto: Betina Hastoft
Pommes frittes kan sagtens gøres sunde, når man nøjes med at vende dem i ganske lidt olie og steger dem i ovnen
Tid: 40 minutter Ovntid, fritter: 30 minutter Antal personer: 4
Grove fritter:• 6 bagekartofler• 2 spsk. olivenolie• Groft salt og friskkværnet peber
Rødspættefileter:• 8 rødspættefileter (ca. 500 g)• Salt og friskkværnet peber• 30 g durummel• 3 spsk. olivenolie• 30 g smør
Ærtedip:• 250 g ærter (fra frost, optøede)• 1 dl syrnet fløde (Cheasy fraiche 9 %)• ½ fed hvidløg• Saften af 1 limefrugt• Salt• Cayennepeber
Tilbehør:• 6 gulerødder• 1 gul peberfrugt• 1 rød peberfrugt• 1 citron
1. Grove fritter: Tænd ovnen på 220°. Skyl kartoflerne, og skær dem i både. Vend dem med olie, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Drys med salt og peber, og bag dem i ovnen i ca. 30 minutter, til de er møre.
2. Rødspættefileter: Drys rødspættefileterne med salt og peber. Hæld durummel i en dyb tallerken, og vend rødspættefileterne i det. Varm en pande op med halvdelen af olien og halvdelen af smørret, og steg 4 af rødspættefileterne gyldne og sprøde i ca. 4 minutter på hver side. Steg herefter de 4 sidste rødspættefileter på samme måde.
3. Ærtedip: Skyl de optøede ærter grundigt i koldt vand. Hæld dem i en blender/foodprocessor, og blend dem til en jævn, grøn puré. Bland ærtepureen med syrnet fløde og presset hvidløg i en skål, og smag til med limesaft, salt og cayennepeber.
4. Tilbehør: Skræl gulerødderne, og skyl peberfrugterne. Skær gulerødder og peberfrugter i lange stave. Server grøntsagsstavene til de stegte rødspættefileter sammen med grove fritter, ærtedip og citron skåret i både.
TIP:
Hvis du vil spare tid, kan en god remoulade erstatte den hjemmelavede ærtedip.
Prøv også: