To lækre opskrifter med den nye Arla Klovborg®
Få spændende inspiration til din frokost
torsdag 22.9.11
- Af Annonce
Squashsalat med citronmarineret fennikel, sorte oliven og ost
Antal personer: 4
Ost med urter giver nye muligheder for at variere lækre sandwicher og frokostsalater
100-150 g Arla Klovborg® med brændenælde og rosmarin
2 små grønne squash
1 gul squash
1 fennikel
4 stængler bredbladet persille
1 dl sorte oliven
Dressing/marinade:
1 citron
2 spsk sherryeddike
3 spsk olivenolie
1 knivspids tørret chili
1 spsk sirup eller honning
salt og peber
Sådan gør du:
Skær squash og fennikel i tynde skiver. Riv skallen af citronen og pres saften af den. Bland alle ingredienserne til dressing og smag til med salt og peber. Vend dressingen med squash og fennikel og lad det trække i 5 minutter. Pluk persillen og hak den groft. Skær osten i grove stykker. Bland squash og fennikel med persille, oliven og ost og arranger det i en smuk salatskål. Server med brød.
Tips: Varier salaten. Squash og fennikel kan fx erstattes med peberfrugt og agurk.
Sandwich med ost, chorizo, løgsalat og mandelmayonnaise
Antal personer: 4
Sandwich med krydret pølse og delikat urteost. Prøv den med løgmarmelade eller som her med marineret løgsalat

120 g Arla Klovborg® med brændenælde og rosmarin
200 g chorizopølse
2 rødløg
2 tsk flormelis
2 tsk hvidvinseddike
1 spsk olivenolie
50 g grøn salat, fx rucola, icebergsalat el. mizunasalat
1 stor flute
Mandelmayonnaise:
6 spsk mayonnaise
1 fed hvidløg
25 g mandler
salt og peber
Sådan gør du:
Pil rødløget, halver det og snit det meget fint, helst på en mandolin. Skyl løget i koldt vand og lad det ligge i vandet i 10 minutter. Gentag processen. Kom herefter løgene i en sigte og lad dem dryppe af for vand. Mariner løgene i melis, eddike og olie og smag til med salt og sort peber. Rist mandlerne på en tør pande og afkøl dem. Blend mayonnaise med hvidløg og mandler og smag til med salt og peber. Grill pølserne hårdt på grillen og skær osten i grove skiver. Skær brødet i 4 stykker og skær det halvvejs igennem som et pølsebrød. Smør brødet indeni med mandelmayonnaise. Læg pølser og salat i brødet og derefter løg og ost.
Ny Arla Klovborg® med urter

Arla Klovborg® med brændenælde og rosmarin har fået grønne pletter af friske urter. Rosmarin giver en raffineret smag og brændenælderne giver et flot look til den cremede og friske ost. Brug den i en delikat sandwich eller i en fyldig salat. Osten er naturligvis også velegnet som frokostpålæg og på ostebordet.