Tid: 30 minutter. Antal personer: 4
I denne fyldige rissalat er der brugt hamburgerryg som fyld, men du kan lige så vel bruge en rest skinke, steg eller kylling.

• 3-4 dl kolde, kogte ris
• 4 tykke skiver hamburgerryg
• 4 tomater
• 1 bundt bredbladet persille
• 1 bundt purløg
Rugbrødscroutoner:
• 4 skiver rugbrød
• 2 spsk olivenolie
• 1 spsk groft salt
• 1 spsk tørret oregano
Vinaigrette:
• 2 spsk hvid balsamicoeddike
• 1 spsk sennep
• 1 tsk honning
• 6 spsk olivenolie
• salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 200°.
2. Læg de kolde ris i en salatskål. Skær hamburgerryg i små tern, og bland dem med risene.
3. Skyl tomaterne, skær dem i kvarter, og fjern de våde kerner. Skær tomatkødet i tern. Skyl og tør persillen, og hak den fint sammen med purløg. Vend tomater, persille og purløg i rissalaten.
4. Rugbrødscroutoner: Skær rugbrødet i tern, og læg dem i en skål. Dryp olivenolie over, drys med salt og oregano, og vend godt rundt i blandingen. Læg croutonerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist dem i ovnen i 5-6 minutter, til de er godt sprøde.
5. Vinaigrette: Rør balsamicoeddike, sennep og honning sammen i en lille skål. Rør olivenolie i, og smag til med salt og peber.
6. Vend vinaigretten rundt i rissalaten sammen med rugbrødscroutonerne, og server straks.

Tips: Rugbrødscroutonerne kan steges sprøde på en pande i stedet for i ovnen.

Prøv også:

Fyldte peberfrugter
med brune ris
og tørret frugt

 

 
 

Fresh bag
fra Lékué

 

 

Portobellosvampe
med fyld af
jasminris og feta

 

  
 

Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk