torsdag 16.8.12 - Af Marie Melchior, Foto: Betina Hastoft
Tid: 25 minutter. Afkøling: Mindst 3 timer. Antal personer: 6 Brug gerne en god mørk chokolade med minimum 60 % kakaoindhold til denne mousse. Det giver det bedste og mest velsmagende resultat. Dette er en chokolademousse uden fløde.• 200 g mørk chokolade (mindst 60 % kakaoindhold) • 4½ æggehvider, pasteuriserede • 4 æggeblommer, pasteuriserede • 50 g sukker • 1 appelsin, usprøjtet • ca. 15 biscottier (italienske småkager) • friske mynteblade til pyntOpskrift på chokolademousse med appelsin og biscotti:1. Smelt chokoladen over vandbad: Bræk chokoladen i mindre stykker, læg dem i en varmefast skål, og placer skålen over en lille gryde med kogende vand i bunden. Rør i chokoladen, når den begynder at smelte, og undgå, at der kommer vand eller damp i den. 2. Lad den smeltede chokolade køle let af. 3. Pisk æggehviderne stive med en elpisker. 4. Pisk æggeblommer og sukker hvidt og cremet med elpiskeren. Riv appelsinskallen fint, og vend den i de piskede æggeblommer sammen med den smeltede chokolade. Vend til sidst de stiftpiskede æggehvider i blandingen. Så er din chokolademousse med appelsin klar, og du kan gå videre til at knuse biscottierne.5. Knus biscottierne, fx i en morter, og fordel dem i bunden af 6 glas. Fordel chokolademousse med appelsin over. Dæk glassene med husholdningsfilm, og sæt dem på køl i mindst 3 timer. 6. Tag chokolademousse med appelsin ud af køleskabet ½ time før servering. Pynt med mynteblade på toppen. Så har du en skøn chokolademousse uden fløde til dine gæster.GÆSTEMENU UDEN STRESSLav hele gæstemenuen, hvor der er tid til at slappe af og hygge sig med gæsterne. For gæster inviterer man jo, for at man kan hygge sig sammen omkring bordet. Og så nytter det jo ikk en noget, at man kører sig selv helt træt i køkkent.