Tid: 30 minutter.
Frysetid: Mindst 5 timer.
Antal personer: 8
Is går man sjældent galt i byen med, og mon ikke hele familien vil nyde denne hjemmelavede is med saftfyldte blåbær, der sender tankerne tilbage til lune sensommerdage?

• 175 g sukker
• 1 dl vand
• 200 g blåbær (friske eller fra frost)
• 6 æggeblommer, pasteuriserede
• 100 g sukker
• ½ l piskefløde
• 50 g fl ormelis
• brødform, 1 l (eller anden fryseegnet form)
Pynt:
• 100 g friske blåbær

Sådan gør du:
1. Bland 175 g sukker med 1 dl vand i en gryde, og bring det i kog. Hæld den varme sukkerlage i en blender/foodprocessor, og tilsæt friske eller frosne blåbær (det betyder ikke så meget, om bærrene er tøet op). Blend det godt sammen til en jævn blåbærsauce.
2. Tag 1 dl blåbærsauce fra til serveringen. Sæt den i køleskabet.
3. Pisk æggeblommer og 100 g sukker sammen i en skål, brug en elpisker. Pisk, til du får en hvid og luftig æggemasse.
4. Pisk fløde og fl ormelis sammen i en anden skål til let og luftigt flødeskum.
5. Vend flødeskum, den piskede æggemasse og resten af den blendede blåbærsauce omhyggeligt sammen, dog uden at røre for meget. Fordel iscremen i formen, og stil den i fryseren. Frysetiden er minimum 5 timer.
6. Tag isen ud af fryseren, 30 minutter inden den skal serveres. Løsn isen i kanterne med en kniv, og læg evt. en varm klud på undersiden af formens bund for at få isen til at løsne sig. Lad den glide ud på et fad eller et skærebræt, hvis du vil skære den i skiver i køkkenet.
7. Server isen med blåbærsaucen fra køleskabet, og pynt med friske blåbær.

Tips: Hvis du bruger økologiske pasteuriserede æggeblommer, så vær opmærksom på, at der kun er 1 æggeblomme i hvert bæger (der er 2 i de almindelige), og de er allerede blandet med sukker. Udelad de 100 g sukker i opskriften, da det svarer til den sukkermængde, der er i 6 økologiske æggeblommer. Pisk dem, til de er luftige og hvide. De bliver helt, som de skal være.

Prøv også:

Trøffelkage med Grand Marnier

Cheesecake med citron og mandelsplitter

Trøffelkage med
Grand Marnier


Cheesecake med citrol
og mandelsplitter


Blommetrifli med nøddeknas


Kommentar

Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk