tirsdag 14.8.12 - Af Redaktionen
Synes du også, at den gode hverdagsmad er en vigtig og værd at værne om? Så sæt dig til tasterne, og send din bedste hverdagsmadopskrift ind til DM i Hverdagsmad. DM i Hverdagsmad er en landsdækkende kampagne, som vil inspirere danskerne til at nyde og samles omkring det daglige aftensmåltid. Bag initiativet står Danske Madpublicister, Mad+Medier og Madkulturen. Magasinet Mad! støtter op om kampagnen og opfordrer alle læsere, der har tid og lyst, til at deltage konkurrencen! Læs mere på www.dmhverdagsmad.dk Sådan deltager du: For at deltage i DM i Hverdagsmad skal du indsende din bedste hverdagsopskrift mellem den 13. august og den 1. september 2012. Se på www.dmhverdagsmad.dk, hvordan du kan indsende opskriften, og følg med i kampagnen på facebook under “DM i Hverdagsmad”. Herefter vil et ekspertpanel udvælge 100 opskrifter, som fordeles i 5 kategorier. Den 1. oktober bliver de 100 opskrifter offentliggjort, og så kan du stemme på din yndlingsret. Finalen er den 12. november, hvor 10 opskrifter dyster om at vinde deres kategori.